BASALE LÆRINGSOPGAVER UNDER VEJS:
Der deltager måske erfarne vandrere på turen, men der deltager måske også nybegyndere.
Derfor vil der være indlagt instruktion af nogle af de alm. nødvendige færdigheder undervejs.
Man kan planlægge og udføre vandreture på mange forskellige måder og man kan også være i naturen på mange forskellige måder.
Når jeg som arrangører udfører en vandretur, forsøger jeg at tilføje elementer som bl.a. omfatter:
Overordnet set, sigtes der efter en samlet succesoplevelse. Dvs. at alle gennemfører og får en dejlig tur. Der nydes god mad lavet over bål. Et par kolde øl til frokost og vin til aftensmaden er umiddelbart inkluderet i prisen, men kan selvfølgelig afbestilles, hvis selskabet ønsker det.
Det er ekstremt vigtigt, at alle deltageres forudsætninger indberegnes. Herunder erfaring, alder, form, m.m. Dette er for at sikre, at alle får en god oplevelse.
Som udgangspunkt arrangeres ikke overlevelsesture eller stroppeture, da mit mål ikke er en konkurrence om, hvem der er mest udholdende.
Men qua min fortid i Forsvaret, kan jeg godt arrangere noget lignende, hvis alle deltagere er indforstået med dette.
Jeg vil meget gerne kommunikere til alle deltagere på mail.
Derved sikres, at alle får den samme information & har mulighed for at stille spørgsmål til mig & turen.
Er du ene arrangør & evt. står for alle udgifter, kan vi aftale, hvor meget resten af gruppen skal vide.
Det kunne være, at du ville overraske de andre.
Men uanset hvad, er det også rart, hvis der er én for jeres gruppe der udnævnes til kontaktperson.